fredag den 2. marts 2012

Dulche de Leche - vanvittig lækker karamel

Ja så skulle vi da lige prøve at lave flydende karamel ud af kondenseret mælk, og sikke et resultat!! Det er vanvittig lækkert og er helt fantastisk til is. Italienerne bruger det til at smøre på brød i stedet for nutella, kun din fantasi sætter grænsen for hvad det kan bruges til af desserter og lækkerier :)



Du skal bruge:
En dåse kondenseret mælk
En kæmpe gryde med vand


Jeps - ikke mere! Fjern først papir og lim da det ellers sætter sig i gryden. Smid den i vandet og kog den i 3,5 time  ved svag varme men så det stadig koger - næste gang prøver jeg kun med 3 timer. Tag den op når tiden er gået og sæt den på køl, min stod på køl i 1 time og da jeg åbnede den piskede jeg den lige med et enkelt piskeris så den blev helt glat. Vi fik vanille is til og det var virkelig lækkert. Lidt frisk syrlig frugt og du er godt kørende.
karamellen er slet ikke klæbrig eller trækker snore bag sig, den skal prøves.

De sælger lige nu kondenseret mælk til kun 12,- i Rema og jeg var lidt pinlig efter at have købt 6 dåser i Rema i går. Da jeg så kommer hjem til de gamle i Esbjerg havde de købt intet mindre end 18 dåser til mig!!!!!!!
Fantastisk! Så der er lavet lakrids karameller og sauce - favorit spise!

Jeg kunne snildt finde på at bruge det som flydende midte i cupcakes med en syrlig dej eller topping på.

Men helt ærligt - det skal bare prøves. Det kan købes i Kvickly og nogle andre steder såsom superbest og stort set alle etniske butikker.
Sig endelig til hvis du prøver det  Der er flere opskrifter lige HER:)

Lidt billeder..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar