lørdag den 28. juli 2012

Fra trøje til nederdel

Dette er den sidste i samlingen over genbruget af det tøj som bliver for småt! Det er simpelthen så nemt og overskueligt når overskuddet er småt og man bare gerne vil sy en lille smule.

Lige nu dufter det at friskbagte pølsehorn, der er ikke noget bedre end bagværk på en regnvejrsdag, god weekend derude!





Liva er lige lille nok til nederdelen :)

søndag den 22. juli 2012

Endnu en makeover..!

Denne kjole fik også en lille tur igår, en ribkant og så kan den bruges i lang tid endnu pga. Længden. Den blev ret fin synes jeg. Jeg klippede lige ved armhulen således at syningen kom med og rynkeeffekten forblev. Den kan også sidde ved brystet og være en fin aftenkjole da jeg har lavet ribkanten meget lang :)

God sommeruge derude :)

Genbrug kludene!

Jeg blev inspireret af Motherbl*gger (Skøn blog kig forbi..) til at genbruge det tøj man ikke bruger og sy det om. Derfor har jeg her til morgen sat med tre stykker tøj der er syet lidt i. Ganske enkelt - klip af og sæt en ribkant på :)

Jeg har to fine drager endnu fra katvig og Hollys, men om de skal klippes og slides eller gives videre - åh det er svært at beslutte..

Men hvad siger i til transformationen? Jeg er godt tilfreds :)

torsdag den 19. juli 2012

DIY Hårspænder til de små eller dig selv

Livas dejlige røde lokker manglede nogle spænder til at kunne holde lidt styr på det, derfor købte jeg en pakke spænder og limede henholdsvis tylbundter og filt kugler på hver med en limpistol. Der er også blevet bundet et par sløjfer til de andre, men jeg tror der kommer et par stykker mere med tyl - det er favoritten :)

Hvordan jeg har lavet tylspænden kommer der en billede serie af senere, da jeg lige skulle se først om det kunne bruges.

God weekend til jer derude :)








mandag den 16. juli 2012

Frugttærte med Jordbær/ Blåbær

På trods af den nye opskrift der florerer med mascarponecreme i stedet for den sædvanlige vanillecreme er jeg ikke omvendt endnu. Jeg elsker denne tærte og den kommer ofte på bordet herhjemme til kaffe når der er fest, skulle du dog have en luftig cremet og fantastisk opskrift skal du være mere end velkommen til at smide et link eller opskrift :)

Opskriften her er fra alletiders kogebog lige HER
Cremen blev for flydende, og næste gang skal jeg prøve med en hjemmelavet vanillecreme fra Jamie Oliver istedet.



lørdag den 14. juli 2012

Lækker sommer Pavlova!

Denne dessert er min absolutte yndlings sammen med chokomousse! Vi var 6 voksne og utroligt nok blev det hele spist op! Det er en hel bradepande så den er virkelig enorm den her dessert :)


lørdag den 7. juli 2012

Sig nærmer tiden hvor...

..vi skal hjem.. Ej lige en uge endnu!  2 mdr. er næsten gået i varmen her i syden og det er skønt. Dog har jeg abstinenser og tænker kreative tanker hele tiden.. Forskellige bukser, kjoler, nye lamper og malerier, hårspænder - alt muligt som nu er tegnet ned og skal hjem og laves. Det kribler for bare at lave et eller andet med min symaskine eller male med en pensel, men den sidste uge skal nydes i heden som eftersigende skulle være 40+.. Varmt!


Jeg har lidt flere billeder med herned af noget jeg har syet, men ingen af delene er jeg tilfreds med så jeg skal hjem og sy videre på det. Men et billede af det kan i da få :)